Om mig
Jeg blev uddannet biopat/kinesiolog/phytoterapeut i år 2000 og har arbejdet siden. Biopat er en beskyttet titel og jeg er medlem af biopat foreningen.
Det stod meget klart for mig da jeg startede min klinik op, at jeg aldrig ville blive færdig med at indhente viden på dette område, jeg ville forblive studerende og der ville være studier nok til resten af mine dage. Fordi hver gang jeg møder et nyt menneske, er situationen unik og det bliver behandlingen derfor også. Mine allerbedste erfaringer har været i samarbejde med mine klienter, det vil du kunne se nærmere på, under CASES. Jeg har stor ærefrygt for mennesker og deres udvikling og kampe og opnåede resultater.
I alle årene har jeg samtidigt arbejdet i Naturpoteket, som jeg nu er indehaver af. Da det har været af afgørende betydning hele tiden at holde mig opdateret om de nye produkter på markedet. Der er på trods af mediernes /medicinal industriens modstand, hele tiden mennesker som kommer op med nye spændende produkter. Pionerer som gør en kæmpe forskel i en verden som trænger. Det er blevet klart for mig at for at få naturmedicin ind på et marked som er gennemsyret af magt/penge og politik bliver vi nødt til at være idealistiske og anderledes end normen. Og for at få et samarbejde imellem det etablerede system og os ( jeg vil ikke kalde os for alternative, for den visdom og erfaring vi bygger vores heldbredelses metoder på har eksisteret i tusindvis af år ) må vi være vedholdende og insisterende. Et af mine mål her i livet er, at jeg ikke går i graven før vores behandlingsmetoder er stats godkendte og derfor tilskudsberettigede. Så der virkelig er et frit valg om hvorvidt vi vælger at modtage behandling/hjælp hos det etablerede eller os.
